Velkommen til en anderledes ferie.
For at leje en vogn kræves der ikke noget forudgående kendskab til heste. Du bliver introduceret grundigt til både vogn, heste og livet på landevejen, så du føler dig helt tryg ved at tage af sted. En hestevognsferie er lig en oplevelse tæt på naturen, nær både skov og strand. To rolige nordbaggere vil trække dig rundt imellem lejepladserne i den fynske natur.
Forbered dig på en ferie i behageligt tempo, hvor du har tid til at lytte til fuglefløjt og rigtigt koble af fra hverdagens stress og jag.
Eksempel på en uge-tur:
(Bemærk: du styrer selv planlægningen, og hvor længe du vil være afsted)
Dag 1, lørdag: Ankomst, instruktion, uddeling af heste og vogne, prøvetur
Dag 2, søndag: Lejrliv + 1-3 timers kørsel pr. dag
Dag 3, mandag: Lejrliv + 1-3 timers kørsel pr. dag
Dag 4, tirsdag: Lejrliv + 1-3 timers kørsel pr. dag
Dag 5, onsdag: Lejrliv + 1-3 timers kørsel pr. dag
Dag 6, torsdag: Lejrliv + 1-3 timers kørsel pr. dag
Dag 7, fredag: Ankomst til Holmdrup huse hvor man overnatter
Dag 8, lørdag: Tak for denne gang. ”Check ud” kl. 10.00
Eksempel på en weekend-tur:
(Bemærk: du styrer selv planlægningen, og hvor længe du vil være afsted)
Dag 1, fredag: Ankomst, instruktion, uddeling af heste og vogne, prøvetur og afsted ud på ruten.
Dag 2, lørdag: Lejrliv + 1-3 timers kørsel pr. dag
Dag 3, søndag: Lejrliv + 1-3 timers kørsel hjemad. Tak for denne gang. ”Check ud” sidst på dagen eller efter aftale.
Du kan også køre forlængende weekender, Kristi Himmelfart, pinse, påske og mandag – fredag. Kontakt os endelig hvis du har spørgsmål til hvilke dage du ønsker at køre.
Vognen er indrettet som beboelsesvogn med sengeplads til 4 personer, gasblus, et bord, køleboks med USB til opladning (via solceller), kemisk toilet, diverse køkkengrej, service til 5 personer, samt dynetæpper og puder til 4 personer.
Der må max. være 5 personer pr. vogn, deriblandt mindst en voksen, inkluderet i prisen. I må gerne være flere end 5 personer, men det er efter aftale.
Book en ferie væk fra byens stress og jag, ud af de kønne sydfynske landeveje med 4-5 km i timen. Her får man lært at slappe af, samt set naturen på nært hold.